|
Her kan du læse lidt om røgning af vildt.
Varmrøgning af Fasanbryster
Brystet skal blive siddende på brystbenet.
Lav en saltlage af:
| 4 liter vand |
| 600 gram salt |
| 2 hakkede løg |
| 3 laurbærblade |
| 1 tsk. hvide peberkorn |
Alle ingredienserne koges op og afkøles. Fasanbrysterne lægges i den kolde lage og stilles køligt i 24 timer.
Herefter tages de op af lagen og dubbes tørre med køkkenrulle.
Varmrøges ved 70 grader i ca. 15 - 20 minutter, til de er møre.
Varmrøgning af Hjortemørbrad
Mørbraden afpudses og lægges i en lage bestående af:
| 1 liter vand |
| 150 gram havsalt |
| 150 gram brun farin |
| 1 tsk. allehånde |
| 1 tsk. friskkværnet sort peber |
| 1 fed knust hvidløg |
Ingredienserne blandes i en gryde og gives et opkog, hvorefter lagen afkøles. Mørbraden ligger i lagen ca. 6 timer.
Derefter tages den op, skylles og tørres godt af. Snor bindes i den tynde ende af mørbraden og den hænges til tørre i 3 - 4 timer.
Røges ved 50 grader i 2 - 3 timer, alt efter tykkelse. Brug gerne enebærsmuld blandet med bøgesmuld.
Varmrøgning af Vildand:
Kog en saltlage af 5 liter vand, 1 kilo havsalt, 400 gr. brun farin, 2 knuste hvidløg og 5 laurbærblade. Si lagen og afkøl den til stuetemperatur.
Den uoptøede And lægges i lagen i ca. 20 - 24 timer. Tages derefter op, skylles godt og vindtørres grundigt.
Herefter røges den først i en ½ time ved kraftig varme og derefter røges den i ca. 2½ - 3 timer ved 70 grader.
Efter at Anden er røget, koges den ca. i 20 - 40 minutter alt efter størrelse og gerne tilsat løg og en krydderbuket.
Varmrøgning af Vildandebryster
Vildandebrysterne lægges i et fad af rustfrit stål og dækkes med salt.
De saltes i 12 timer, skylles og udblødes i ½ time. Derefter tørres de i 3-4 timer.
Varmrøges ved 70 grader i ca. 15 - 20 minutter, til de er møre.
Varmrøgning af Vildgås
Kog en saltlage af 5 liter vand, 1 kilo havsalt, 400 gr. brun farin, 2 knuste hvidløg og 5 laurbærblade. Si lagen og afkøl den til stuetemperatur.
Den uoptøede Gås lægges i lagen i ca. 2 - 2½ døgn. Tages derefter op, skylles godt og vindtørres grundigt.
Herefter røges den i 3 - 4 timer ved 70 grader.
Efter at Gåsen er røget, koges den ca. i 20 - 40 minutter alt efter størrelse og gerne tilsat løg og en krydderbuket.
Tæver Hanner Tyske hanner Link Foto af korthår
Foto af hvalpe Link til viden om link lidt mad |